Jeg har installeret ubuntu karmic 64 bit på min Lenovo T61. Jeg har før forsøgt mig med 64 bit, men har de andre gange haft droppet det pga. for meget bøvl med at få java, flash og diverse andre plugins/drivere til at spille. Men denne gang ser det ud til at alt kører fint, jeg har endnu ikke stødt på nogle problemer der ikke kunne løses ved lidt googling, så denne gang er jeg overbevist om at det 64 bit versionen forbliver på min laptop.

Men hvis man ser på den lidt kryptiske overskrift , kan man måske udlede at jeg har haft et andet problem  som jeg gerne vil beskrive her på siderne. Problemet opstod tilsyneladende efter en “apt-get upgrade && apt-get dist-upgrade”, når jeg skriver tilsyneladende er det fordi jeg ikke har kunnet google mig frem til en løsning, så måske er det mig selv der har fået lavet en fejl 40.

Nå, men problemet bestod i at efter en reboot kom følgende fejlmelding op lige inden login billedet var klart: “/usr/lib/ libgconf2-4/gconf-sanity-check-2 exited with code 256” og jeg kunne ikke logge ind, jeg  kunne simpelthen ikke få godkendt min bruger når jeg ville logge ind via GDM.

Jeg kunne dog stadig trykke CTRL-ALT-F2 og komme ud i en konsol, her forsøgte jeg mig med lidt forskellige ting jeg kunne google mig frem til bl.a. at chmod’e /etc/gconf/gconf.xml.system til 775, men det virkede ikke. Det skal også lige siges at denne løsning var relateret til en bug i intrepid, som efterhånden er nogle versioner gammel.

Jeg prøvede så at køre /usr/lib/libgconf2-4/gconf-sanity-check-2 direkte fra terminalen og kunne se at der var en permission denied på /tmp mappen. En ls -al / afslørede da også at permissions på /tmp var 755 og ikke 777 som de burde være.

Så efter en sudo chmod 777 /tmp virkede alt igen som det skulle 🙂

Jeg kan stadig ikke sige om det er mig selv der har kvajet mig eller om det er en fejl i en opdatering, men en søgning i ~/.bash_history siger intet om at jeg har chmod’ed /tmp folderen.

/Kasper

0 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Are you human? * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.